En økonomisk eller miljømæssig krise i et samfund kan være en kærkommen opvågning for hele samfundet og føre til, at der opstår nogle længe ventede ideer til forandring.
Samfundsmæssige kriser kan i værste fald føre til, at der breder sig et mismod eller en angst, som resulterer i usund resignation. Men de kan også give anledning til forfriskende nytænkning, som kan omsættes til nye indtægtskilder og sikre fremtidens arbejdspladser. Krisen kan altså enten være en glidebane mod dårligere tilstande, eller den kan blive en løftestang for en ny opdrift i samfundet og dermed varsle en lysere fremtid.
Når krisen viser sig
Den økonomiske eller den miljømæssige krise udløses ofte, når en forhindring pludselig tårner sig op uden varsel. Kommer vanskelighederne helt uventet, rystes hele samfundet, og der udløses stærke reaktioner. Den personlige krise i et menneskes liv kan på samme måde være udløst af uventede og uønskede dramatiske omstændigheder, der pludselig vælter ned over en person og på et øjeblik ’lægger alt øde’. Den personlige krise kan – som krisen i samfundet – medføre angst og depression og måske en oplevelse af panik. Mange er tilbøjelige til at reagere på krisen med fornægtelse, passivitet eller ’flugt’. Det er naturlige reaktioner, men imidlertid langt fra de mest hensigtsmæssige. Vælger man derimod at se krisen øjnene, har man taget det første vigtige skridt mod nye vigtige erkendelser, som i sidste ende kan føre til et bedre liv.
Fra puppe til sommerfugl
Mange gange er det nødvendigt for os at blive rusket i, for at vi kan komme videre i vores liv. Krisen kan i bedste fald føre til, at vi pludselig finder nye veje og indser skjulte potentialer hos os selv, som kan gøre os mere livsduelige. Måske skal der ligefrem en krise til i vores liv, for at vi overhovedet kan komme videre. Processen kan vise sig at have karakter af en smertelig overgang fra en livstilstand til en anden og kan lidt poetisk sammenlignes med forvandlingen fra en indsnøret puppe til en flyvefærdig sommerfugl.
Fra krise til nyt liv
Selv om kriserne i vores liv er de undtagelser fra vores veltilrettelagte livsbane, som vi helst ikke ser forstyrret, kan det netop være kriserne, der bringer os langt videre med os selv. Både i vores forståelse og i vores måde at leve med os selv og andre på. Psykoterapi hjælper med at forvandle kriser til personlig udvikling, og her kan krisen netop opfattes som terapiens ’råstof’, og vækst og nyt liv som terapiens ’resultat’. Uden en vis grad af personlig krise at tage afsæt i kan der måske slet ikke skabes den afgørende fornyelse i vores liv, der undertiden kan være nødvendig. I disse situationer er den psykologiske samtale den bedste arbejdsmetode.
Vogt dig for hurtige løsninger
Coaching, karriereplanlægning og andre beslægtede teknikker er i de senere år kommet til som metoder til at få retning på livet. De har bestemt deres berettigelse, men man bør være meget opmærksom på, at de retter sig mod adfærdsniveauet. De giver ikke den dybde og mulighed for personlig udvikling, som psykoterapi tilbyder. Anvendelsen af antidepressiv medicin (lykkepiller) kan for nogle kriseramte mennesker dæmpe krisens symptomer – hvis man har tid til at vente på effekten. Det kan være nødvendigt, men kan også let komme til at forveksles med en varig løsning. Når der er adgang til psykoterapi, kan valget af vedvarende støtte på antidepressiv medicin opfattes som en tilsløring af krisen og – så at sige – ’tømme den’ for sit fornyende potentiale.
Krisen fortjener at blive taget alvorligt
Psykologsamtaler er valget af en seriøs dobbeltbemanding af løsningsarbejdet. Respekten for krisen og valget af psykoterapi kan overvinde den magtesløshed og passivitet, der kan være første reaktion på ens store problemer. En krise skal respekteres som dybe, personlige vanskeligheder, der fortjener at blive taget alvorligt.Samfundsmæssige kriser kan i værste fald føre til, at der breder sig et mismod eller en angst, som resulterer i usund resignation. Men de kan også give anledning til forfriskende nytænkning, som kan omsættes til nye indtægtskilder og sikre fremtidens arbejdspladser. Krisen kan altså enten være en glidebane mod dårligere tilstande, eller den kan blive en løftestang for en ny opdrift i samfundet og dermed varsle en lysere fremtid.