Sådan foregår det i praksis
– For medarbejdere
PSYKONs psykologbistand kommer i stand gennem din virksomhed. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl. Forløbet:
Henvisning
Afhængig af hvilken aftale din arbejdsplads har med PSYKON, modtager PSYKON normalt en henvisning til psykologsamtaler fra din arbejdsplads HR-afdeling.
Aftale om din behandling
Derefter mødes du med en af vores psykologer til en indledende samtale, som du har ringet og aftalt med os. Her afdækker vi sammen dit problem og aftaler dit forløb hos os - tid, sted, hyppighed og behandlingens forventede varighed.
Behandlingen går i gang
De samtaler, du har med vores psykolog, foregår i fuld fortrolighed. Din arbejdsplads bliver kun holdt underrettet om, hvordan behandlingen skrider frem tidsmæssigt - ikke om det der tales om. Samtalerne foregår på vores klinikker i København eller i resten af landet i nærheden af din arbejdsplads.
Behandlingen afsluttes
Behandlingen afsluttes, når du har en sikker fornemmelse af at have overskud og styrke til igen at klare hverdagen. Eller - hvis du er sygemeldt - at du har mod på og overskud til at vende tilbage til dit arbejde.