De dage er talte, hvor en virksomhed havde en uændret rolle i markedet, der varede længere end den enkeltes karriere.
Som nyansat medarbejder bruger man meget krudt på at forstå virksomhedens værdier og på at gennemskue, hvordan man forener dem med sine egne planer med jobbet. Sådan har det altid været. Det nye er, at den proces aldrig stopper. Virksomheden og de vilkår, der gælder ved at arbejde i den, ændrer sig i dag ustandseligt i langt de fleste virksomheder.
Fleksibilitet et must
Ud over at passe sit job er den moderne medarbejder til stadighed beskæftiget med at aflæse og følge med i virksomhedens opbygning, værdier og behov. Medarbejderen må konstant overveje, hvordan han kan realisere sit personlige arbejdslivsprojekt under de skiftende betingelser i virksomheden.
Virksomhedens konstante tilpasning til markedet og samfundsforholdene skal helst blive en integreret del af medarbejderens personlige projekt med sig selv og sit job, for at arbejdssituationen kan fortsætte med at lykkes. Den moderne medarbejder kan så at sige selv føre an på sit felt, afhængig af hvor fintfølende han registrerer den omgivende virkelighed.
Intet er givet på forhånd. Den moderne medarbejder – især i de videnstunge og serviceprægede virksomheder – skal helst være udstyret med meget lange ‘antenner’, både udadtil og indadtil, for at kunne følge med og overleve. Det er ikke længere nok kun at udfylde sin snævert definerede faglige rolle.
Personlige egenskaber i højsædet
Udtrykt på en anden måde kræver virksomhedens idé om at gøre sig gældende i morgendagens virkelighed, at medarbejderen er en meget aktiv medspiller – ikke kun i arbejdsudførelsen, men i selve tilpasningsprocessen. Forskellen mellem medarbejderens succes og fiasko på jobbet er ofte et spørgsmål om intet mindre end den samlede personlighed – i bredeste forstand. Hele personens tilgang til livet afprøves i det daglige virke på jobbet.
Der er ikke noget af personen, der kan efterlades eller gemmes helt væk, når medarbejderen træder ind på arbejdspladsen i dag. Der er faktisk brug for alle sider af det menneskelige brændstof i det moderne job.
Kompetencebegrebet er med andre ord blevet kraftigt udvidet. Stillingsannoncer afslører bredden af forventninger, der i dag – udover diverse faglige uddannelser og erfaringer – omfatter en lang række personlige egenskaber, der skiller de egnede fra de uegnede. Det viser sig fx i kravene om at være udadvendt, god til at kommunikere, være engageret, målrettet, inspirerende, kreativ, tænke globalt.
Forholdet til jobbet kommer til at minde om det forhold, mange har til deres ægtefælle, og hverdagen på virksomheden får flere og flere ligheder med livet, som det udspilles i familien. Engagementet i arbejdslivet og identifikationen med virksomheden er bygget op om et fælles værdisæt. Arbejdsopgaverne tilrettelægges og styres i høj grad af den enkelte selv eller af teamet i fællesskab.
Aldrig godt nok
Den enkelte er også blevet sin egen chef – forpligtet for den overordnede idé. Medarbejderen kan selv afstemme sit arbejde efter hele virksomhedens værdier og strategier.
Arbejdet bliver i den forstand grænseløst, og medarbejderen bliver derfor aldrig helt færdig med jobbet. Det kan altid gøres bedre eller fortsætte over i noget andet på et højere niveau. Den negative effekt er, at medarbejderen kan blive grebet af panik og føle, at det, han gør, aldrig er godt nok. En kilde til ‘indre stress’ er aktiveret.
De fleste kan godt administrere den arbejdsmæssige frihed. Men de, der har et ønske om løbende ydre evaluering og afgrænsede rammer om jobbet, lider under de nye arbejdsformer. Perfektionistiske tendenser eller et for ensidigt engagement kan resultere i arbejdsnarkomani. Det selvvalgte præstationsniveau og de selvopfundne kvalitetskrav kan være ubønhørlige og vendes til en hetz mod en selv. Herfra er der ikke langt til permanent stress, som i værste fald kan føre til både mentalt og fysisk sammenbrud.
En hårfin balance
En moderne virksomhed, som PSYKON har kontakt med, kender udmærket til disse mekanismer. For at skåne medarbejderne går lederne hver sen eftermiddag rundt fra kontor til kontor og beordrer medarbejderne hjem. Kun hvis medarbejderne kan overbevise om, at der er helt særlige grunde til overarbejde, får de lov til at blive. Samme virksomhed har besluttet helt at lukke ned tre uger hver sommer for at sikre de overengagerede medarbejdere den ferie, mange ellers ikke ville sørge for at holde, hvis det var op til dem selv.
Den moderne medarbejder kan udfolde sin personlighed på mangfoldige måder på moderne arbejdspladser og nå langt større personlige mål gennem sit job end tidligere. Men det er muligheder, som det kræver en del selv at kunne administrere. De psykologiske forudsætninger skal være til stede for at kunne holde den hårfine balance mellem stress og begejstring. Der skal tilsyneladende ikke så meget til for at forrykke balancen, og måske vil det kræve en ny generation for helt at kunne lykkes.