Mennesker reagerer vidt forskelligt på stresspåvirkninger. Men selv den mest sensitive kan lære at håndtere stress på en bedre måde.
Tusindvis af rotter, hvide mus, kaniner og chimpanser har i årtier gjort tjeneste i psykologiske forskningslaboratorier for at afdække menneskets hemmeligheder. Også når det gælder stressforskning.
Stress et biologisk fænomen
Der er mange ligheder mellem dyrenes reaktionsmønstre og menneskets – simpelthen fordi vi er dyr. Det menneskelige stress er i høj grad et biologisk fænomen med rødder langt tilbage i dyreriget, og det er velkendt, at trusler mod livet medfører et fysiologisk alarmberedskab, hvor sanser, muskler og hormoner aktiveres. For det truede væsen foreligger valget mellem at kæmpe eller flygte. Det gælder alle dyr og derfor også homo sapiens. Men så hører ligheden også op.
Resten af historien er den mest raffinerede og handler om, hvorfor mennesker reagerer anderledes end dyr, og hvorfor mennesker reagerer så forskelligt. Forskningen viser, at vores personlige beredskab, erfaringer og karakter i bund og grund er afgørende for vores individuelle stressreaktion. Alt hvad vi har lært farver vores opfattelse og fortolkning af virkeligheden, og netop derfor tackler vi ydre stressorer vidt forskelligt. Det, den ene får massive stresssymptomer over, lader en anden ganske uberørt.
Stress kan tackles
Naturligvis er tabet af ens arbejde, økonomisk fallit, dødsfald, truende sygdom, ulykker, trusler, eksamener og pludselige, voldsomme oplevelser nogle helt oplagte årsager til kraftige og måske langvarige stressreaktioner hos de fleste. Men i vores dagligdag er det faktisk muligt at blive bedre til at håndtere den stress, vi føler, når vi på jobbet eller over for familien ikke kan få enderne til at nå sammen.
Det rigtige træningsprogram og professionel terapi kan bruges af den enkelte til at opbygge sit eget “immunprogram” for at imødegå langvarigt stress og stoppe den truende sygdomsudvikling.
På samfundsplan og i arbejdspladsernes personalepolitik bør vi tilrettelægge livet og især arbejdslivet så lidt stressfremkaldende som muligt. Men samtidig har den enkelte et ansvar for sig selv og sin egen sundhed, hvor det netop med stress nytter noget at gøre en personlig indsats. Stress behøver ikke være en naturlig del af tilværelsen!