Sådan foregår det i praksis

– For virksomheder


PSYKON arbejder efter ganske bestemte principper og faglige retningslinjer. Hver gang vi går ind i en sag, kortlægger vi først problemet og tilrettelægger behandlingen.

Efter en indledende samtale med den berørte medarbejder, vurderer vi, om der er behov for:

  • Rådgivning
  • Behandling
  • Viderevisitation
  • Konfliktløsning
  • Coaching

Derefter fastlægger vi forløbet i dialog med medarbejderen, før behandlingen påbegyndes.

Samtaler i fuld fortrolighed

Når behandlingen er i gang, træffes alle aftaler direkte med medarbejderen, og samtalerne foregår under fuld fortrolighed. Virksomheden bliver alene holdt underrettet om, hvordan behandlingen skrider frem tidsmæssigt.

Tid og sted

Behandlingen finder sted på psykologens klinik i nærheden af medarbejderens arbejdsplads eller bopæl. Vi dækker hele landet og har psykologer i alle større byer. Tid og hyppighed aftaler vores psykologer med medarbejderen.

Behandlingen afsluttes, når vi vurderer, at medarbejderen har fundet ny styrke i sig selv og sit netværk.